Er Llandaff et godt område at bo i i Cardiff?

Den passer til rejsende, der vil have et roligt, historisk udgangspunkt — en fungerende domkirke med gratis adgang, en Bib Gourmand-pub i The Heathcock og grønne områder ved Llandaff Fields og Insole Court — og som ikke har noget imod en bus på 15-20 minutter ind til bymidten frem for fem minutters gang til borgen. Det er det forkerte valg, hvis du vil have natteliv eller køkkener åbne sent lige uden for døren, for Llandaff har to traditionelle pubber og intet, der ligner en gade med barer.

Hvordan kommer man fra Llandaff til Cardiffs bymidte?

Cardiff Bus' ruter 24 eller 25 fra stoppestederne Western Avenue eller Black Lion er hurtigst og tager cirka 15-20 minutter ind til Bus Interchange. Til fods tager det cirka 45-60 minutter ad Cardiff Road eller gennem Llandaff Fields og Bute Park. Hvis du vil med tog, skal du bruge Fairwater station, 15 minutters gang væk — Llandaf station betjener Llandaff North og ikke selve landsbyen.

Er Llandaff faktisk en del af Cardiff?

Officielt ja — den blev indlemmet i bygrænsen i 1922 — men før det var den en selvstændig landsby, og dens 'by'-status, opnået gennem domkirken og biskoppen af Llandaffs stol, blev aldrig formelt tildelt ved charter. De lokale taler stadig om den som sit eget sted.

Hvad kan man lave i Llandaff ud over katedralen?

Cathedral Close fører forbi ruinerne af Bishop's Palace, en lille middelalderlig fæstning bygget af William de Braose. Insole Court er et restaureret victoriansk-gotisk herresæde i kategori II*, med gratis haver og en café på stedet, Llandaff Fields er parkanlæg i kategori II med tennis, bowls og en legeplads, og Taff-stien løber langs floden. Doctor Who-fans kan også følge optagelsessteder langs High Street og Cathedral Green.

Llandaff, Cardiff: Guide til katedralbyen

The Maltsters Arms på Cardiff Road har haft en pub på grunden siden 1310 — den længste licenserede historie i Cardiff, efter deres egen udregning — og i Llandaff tæller det næsten ikke som gammelt. Et par hundrede meter derfra blev domkirkens nuværende stenvægge påbegyndt i 1120, på jord hvor Sankt Dyfrig og Sankt Teilo havde grundlagt en kirke omkring seks århundreder før. Llandaff ligger inde i sin egen bugtning af floden Taff, to en halv mil opstrøms fra Cardiff Castle, og har tilbragt næsten hele sin levetid som landsby frem for forstad. Cardiff trak først bygrænsen omkring den i 1922. Ingen ser ud til at have videresendt beskeden til landsbyen selv.

En domkirke, som byen voksede op omkring

Begynd med det faktum, der gør hele arbejdet. Der har været en kirke ved denne bugtning af Taff siden 600-tallet, hvor Dyfrig og Teilo valgte stedet — en flodslynge, ly for vejr og vind, forsvarlig, bekvem. Det, der står der nu, er i det væsentlige biskop Urbans projekt: han begyndte genopbygningen i sten i 1120, og de ni hundrede år siden da har været en ubrudt række af tilføjelser, ændringer og restaureringer, inklusive én større reparation, som bygningen hårdt havde brug for og til sidst fik.

Intet af det er afspærret. Adgangen er gratis, og stedet er stadig fuldt i funktion: biskoppen af Llandaff har sin stol her, koret øver og synger fortsat, og indenfor rider Epsteins Christ in Majesty over skibet på sin betonbue på en måde, der ofte stopper førstegangsbesøgende midt i skridtet. Det er værd at tjekke, hvad der er på programmet, inden du kommer. Korets koncerter og de candlelight-koncerter, domkirken sætter op gennem året, forvandler et tyve minutters kig rundt til noget, du faktisk vil huske — akustikken er designet til netop dette, og den har haft lang tid at øve sig i. Udenfor fungerer domkirkens grønne plæne som landsbyens torv, hvilket er den slags, en byplanlægger ville have været nødt til at opfinde, hvis historien ikke allerede havde sørget for det.

Den særhed, de lokale nyder mest, er spørgsmålet om status. Llandaff kalder sig en by — et krav, der hviler på domkirken og biskoppens stol snarere end på noget charter, og som aldrig formelt blev tildelt. Officielt har den hørt til Cardiff siden 1922. Lokalt arkiveres det under administrativ detalje; den lokale historiske forenings egen beskrivelse af stedet gribber efter ordet by, og beboerne bruger det med lige ansigt. Tv-hold kan også lide geografien. Doctor Who har optaget op og ned ad High Street og hen over Cathedral Green, så en vis slags besøgende går disse fortove med telefonen holdt på strakt arm og matcher butiksfacader med afsnit.

En Bib Gourmand-pub og en landsbyhovedgade

Pub-restauranten The Heathcock på Bridge Street i Llandaff

Grunden til, at madskribenter tager turen opstrøms, ligger på Bridge Street. The Heathcock er en pub-restaurant, der har haft en Michelin Bib Gourmand siden 2023, tildelt for nose-to-tail-britisk madlavning, der ikke viger tilbage: confiteret svinekød med hjemmelavet blodpølse, sprød skinkehover, en menu der behandler hele dyret som selve argumentet frem for en pynt. Den drives af samme team som Hare & Hounds i Aberthin, hvilket til dels forklarer selvtilliden i maden. Regn med £30 til £50 alt efter, om du tager tre retter eller satser på alle syv, og spørg efter saver-menuen, hvis du vil have køkkenets arbejde til en blidere pris. Book bord. Det her er en landsby med én destination-restaurant og en masse mennesker, der kender den.

Roald Dahl blev født et par minutters gang fra The Heathcocks dør i 1916 — en nydelig symmetri for en forfatter, der gav børnelitteraturen nogle af dens mest mindeværdige måltider.

Resten af maden indtages langs High Street og vejene, der løber ind i den, og det er bedre, end en landsby af denne størrelse har nogen ret til at forvente. Porro kører en moderne, italiensk-inspireret menu og er High Streets pålidelige voksne middag. Il Giglio laver brændefyret pizza og pasta, med glutenfri muligheder, så ingen i selskabet skal forhandle. Summer Palace har serveret kinesisk mad her længe nok til at tælle som en institution, og gør det inde i en af landsbyens historiske bygninger, hvilket giver det hele en liflig upassendehed. Oppe på Fairwater Road, tæt på Dahls fødested, tager Bay Leaf sig af aftenens indiske ende.

Dagtiden tilhører Jaspers Tea Rooms, hvor afternoon tea og hjemmebagte kager serveres i en fredet bygning med en gårdhave bagved — den slags sted, der fyldes med domkirkebesøgende ved halv fire og med kirkegængere om søndagen, og som fortjener det.

Gårdhaven ved Jaspers Tea Rooms i Llandaff

To gamle pubber, ikke en gade med barer

Vær klar i mælet om det her: Llandaff har ikke noget natteliv. Det, der er, er to pubber, der har gjort arbejdet i meget lang tid, og hvis det ikke er nok, ligger bymidten og Cardiff Bay et busstop væk og holder deres køkkener åbne langt længere end noget her.

The Maltsters Arms på Cardiff Road er overskriften — et pub-sted med licens, efter deres eget udsagn, længere end noget andet sted i Cardiff, med real ales på hanerne og værelser ovenpå, hvis aftenen løber løbsk for dig. Den ligger et par hundrede meter fra domkirken, hvilket gør den til det naturlige punktum efter evensong.

Pubben The Maltsters Arms på Cardiff Road, Llandaff

The Black Lion Hotel er den anden halvdel af regnestykket: en traditionel lokals-pub, cask ales og en lørdag med livemusik, der er det nærmeste, landsbyen kommer på en sen session. Ingen af dem er en scene. Begge er den ægte vare, hvilket er en anden og i visse humører bedre aftale.

Cathedral Close, en herskabsvilla og to parker

Domkirken er det oplagte åbningsstræk — gratis, i funktion og bedst timet op omkring musik. Fra den grønne plæne løber Cathedral Close forbi ruinerne af Bishop's Palace, en lille middelalderlig fæstning opført af William de Braose, nu mest mure og en port frem for værelser, og så meget desto bedre for at blive gået igennem frem for vist rundt.

Den victorianske gotiske herskabsvilla Insole Court og dens haver i Llandaff

Lidt sydpå ligger Insole Court, landsbyens anden seriøse bygning: en victoriansk gotisk herskabsvilla, der er listed som Grade II*, restaureret efter mange års forfald, med haver, der koster ingenting at vandre rundt i, og en café på stedet til når vejret skifter, hvilket det gør i Cardiff. Stedets skala er hjemlig frem for statelig, hvilket gør det usædvanligt let at bruge en time her.

Så er der det grønne område, som er den stille grund til, at børnefamilier bliver ved med at vælge Llandaff. Llandaff Fields er historisk parklandskab listed som Grade II med tennisbaner, bowls og en legeplads, fladt og åbent og helt gratis. Taff-stien løber langs floden for alle, der vil gå eller cykle frem for at slentre, og den bærer dig hele vejen mod bymidten, hvis du lader den.

Llandaff Fields parklandskab med tennisbaner og legeplads

Værd at vide: markerne og stierne langs floden bruges kun lidt efter mørkets frembrud. Gaderne omkring domkirken og High Street er godt oplyste og stille på den betryggende måde; parkerne er ganske enkelt tomme. Gå på de oplyste veje om natten, og gem flodstien til dagslys.

En fungerende hovedgade, ikke en shoppingtur

Llandaff High Street med sine selvstændige butikker og caféer

Llandaffs High Street er en shoppinggade for folk, der bor her, ikke et butiksmål, og den er mere interessant for det. Der er et apotek, et posthus, et lille supermarked, en klynge af selvstændige caféer og en spredning af butikker med gaver, blomster og boligtilbehør — og bemærkelsesværdigt ikke ét eneste genkendeligt kædenavn imellem dem. Som mange forstadshovedgader fungerer den som landsbyens ærinde-rynde frem for en eftermiddags browsing.

Behandl den derefter. Køb et kort, køb blomster, køb noget småt og lokalt, og gå så hen og få kage. Hvis du kom til Cardiff for at shoppe rigtigt, er bymidens passager den bus, du allerede kender.

Hvor du skal bo i Llandaff

Der er ikke noget hotelkvarter her, for det her er en beboet domkirkelandsby og har aldrig foregivet andet. Mulighederne er mindre, færre og mere specifikke end noget i centrum. The Maltsters Arms har fem værelser med eget bad oven over pubben på Cardiff Road, hver med en Nespresso-maskine og et rain shower — hvilket betyder, at du kan overnatte et par hundrede meter fra en 900 år gammel domkirke og være i seng fire minutter efter sidste bestilling. Priserne i hele landsbyen ligger i mellemklassen og under bymidens ækvivalenter; The Heathcock er den ene bevidste ekstravagance, og alt andet kører til landsbypub- og hovedgade-café-priser.

Det passer til en bestemt rejsende: en, der vil have ro, historie og grønne områder på begge sider, og som gerne tager bussen ind til Cardiff frem for at træde ud af hotellobbyen og være der.

Tag bussen, stol ikke på den nærmeste togstation

Llandaff ligger omkring 2,5 mil — 4,6 km — fra Cardiffs bymidte. Det er virkelig muligt at gå og virkelig langt: 45 til 60 minutter ad Cardiff Road, eller den smukkere version gennem Llandaff Fields og Bute Park, som er en af de bedre byvandringer i Wales og en dårlig idé i kraftig regn med bagage.

Det praktiske svar er bussen. Cardiff Bus' ruter 24 og 25 går fra Cardiff Bus Interchange og Westgate Street, og stoppestederne Western Avenue eller Black Lion sætter dig af i landsbyen på cirka 15 til 20 minutter. Lær de to stoppestedsnavne, inden du ankommer, så ordner resten sig selv.

Fælden er jernbanen. Llandaf station lyder som det oplagte valg og er det ikke — den betjener Llandaff North på den anden side af floden, ikke landsbyen. Hvis du vil med tog, er Fairwater station den, der virker, omkring 15 minutters gang væk. Ankom med bus, hav et kort ved hånden til returrejserne, og de to en halv mil mellem domkirken og borgen holder op med at føles som en barriere.